Teoretisk kursus for introlæger i KFNM, del 1

Dato
27.09.2021 10:00 - 28.09.2021 15:30

Beskrivelse

Teoretisk kursus for læger i introduktionsstilling i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin   27.-28. september 2021 Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Frederiksberg Hospital, Vej 8, 1. sal, konferencerummet. I skrivende stund planlægges kurset afholdt med fremmøde, da det giver de bedste muligheder for faglig og social interaktion med undervisere og kollegaer fra andre afdelinger. Såfremt de regionale retningslinger for COVID19 ikke muliggør afholdelse af kurset med fremmøde, vil kursusformen blive ændret til et online format (ligesom i 2020).    Kurset er årligt tilbagevendende og afholdes i regi af Yngre Nuklearmedicineres Klub (YNK). Det består overvejende af teoretiske gennemgange af specialets rutineundersøgelser, som de fleste læger i introduktionsstilling beskæftiger sig med. Emnerne (se vedhæftede program) tager udgangspunkt i målbeskrivelsen. Underviserne er alle erfarne og engagerede. Undervisningsformen er blandet og består således af præsentationer og aktiverende øvelser. NB! Emnerne i programmet er fastlagt, men der kan forekomme ændringer i rækkefølgen. Anbefalet litteratur omfatter selskabet lærebog Klinisk Nuklearmedicin (ISBN 978-87-12-04692-9). Kurset kan være relevant for andre grupper fx. PhD studerende eller fysikere under uddannelse til hospitalsfysiker.   Der vil være forplejning i form af let morgenbrød, frugt, frokost, kaffe, vand og kage. Kursisten skal selv arrangere evt. logi. Prisen for kurset er 1000 kr. Tilmelding til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Afdelingens EAN/GLN nummer skal oplyses og opkrævning af kursusafgift varetages af DSKFNM. Vi ser frem til at undervise mange interesserede og aktive kursister. Forespørgsler rettes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf. 2628 0698. Med venlig hilsen     Anne Haarh Mellergaard Eriksen og Mads Radmer Jensen

Attachments

Program YNK del 1 2021 kursister.pdf [164.4Kb]

Uploaded Tirsdag, 25. maj 2021 by Mads Radmer Jensen