Teoretisk kursus for læger i introduktionsstilling, del 2

Dato
19.11.2021 10:00 - 16:30

Beskrivelse

 

Teoretisk kursus for læger i introduktionsstilling i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, del 2, 19 november 2021, Nuclearmedicin & PET, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Indgang J, Konferencelokale J115-137 & J115-139.

I skrivende stund planlægges kurset afholdt med fremmøde, da det giver de bedste muligheder for faglig og social interaktion med undervisere og kollegaer fra andre afdelinger. Såfremt de regionale retningslinger for COVID19 ikke muliggør afholdelse af kurset med fremmøde, vil kursusformen blive ændret til et online format (ligesom i 2020).   

Kurset er årligt tilbagevendende og afholdes i regi af Yngre Nuklearmedicineres Klub (YNK). Det består overvejende af teoretiske gennemgange af specialets rutineundersøgelser, som de fleste læger i introduktionsstilling beskæftiger sig med. Emnerne (se vedhæftede program) tager udgangspunkt i målbeskrivelsen. Underviserne er alle erfarne og engagerede. Undervisningsformen er blandet og består således af præsentationer og aktiverende øvelser. NB! Emnerne i programmet er fastlagt, men der kan forekomme ændringer i rækkefølgen.

Anbefalet litteratur omfatter selskabet lærebog Klinisk Nuklearmedicin (ISBN 978-87-12-04692-9).

Kurset kan være relevant for andre grupper fx. PhD studerende eller fysikere under uddannelse til hospitalsfysiker.  

Der vil være forplejning. Kursisten skal selv arrangere transport. Prisen for kurset er 500 kr. Tilmelding til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Afdelingens EAN/GLN nummer skal oplyses og opkrævning af kursusafgift varetages af DSKFNM. Vi ser frem til at undervise mange interesserede og aktive kursister. Forespørgsler rettes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Med venlig hilsen    

 

Mads Radmer Jensen og Anne Haarh Mellergaard Eriksen

Attachments

Program introkursus del 2 2021.pdf [117.94Kb]

Uploaded 3 weeks ago by Mads Radmer Jensen